Prik hul på jomfrumyten!
Her er seks ting, du skal vide om kønskrans/jomfruhinde-myten.
I foråret herskede stor debat om jomfrumyten og de såkaldte “rekonstruktions”-operationer. Debatten viser at der fortsat florerer en masse myter om mødom og kønskransen.
Vi vil gerne dykke ned i og afmystificere seks af disse myter.
MYTERNE:
At der findes en hinde i skeden - en såkaldt jomfruhinde. Og at denne hinde springer.
“Jomfruhinde”. Ordet har vi hørt tit, og ofte har vi forbundet det med en hinde, der minder om en tyndt gennemsigtig film, som bliver lagt stramt over en åbning. En hinde, der går i stykker eller springer, hvis man ikke passer lidt på dernede mellem benene.
Myten om jomfruhinden er simpel:
Hvis du bløder efter dit første samleje, har du ikke haft sex tidligere. Hvis du ikke bløder efter dit første samleje, har du haft sex før.
Sandheden er simpel: Der findes ikke en jomfruhinde (fra bogen "Mødommen", Gry Stevens Senderovitz og Jørgen Lange Thomsen). Altså en fuldstændig hinde som “forsegler” din skedeåbning. Der findes heller ikke noget, der skal gå i stykker eller springes. Det, der tidligere er blevet kaldt en jomfruhinde, bliver i dag kaldt for en kønskrans, fordi begrebet er mere anatomisk korrekt. I Danmark trådte ændringen først i kraft 2013!
Din kønskrans (også kaldet hymen), er en elastisk slimhindefold, der sidder som en krans rundt på indersiden af din skedeåbning (fra bogen "Glæden med Skeden", Nina Brochmann og Ellen Støkken Dahl). Kønskransen er ikke lukket, men den har derimod et hul i midten - den kan visualiseres til at være lidt ligesom en scrunchie!
Kønskransen er lidt ligesom en scrunchie
En kønskrans kan variere i både former og eftergivelighed. Kønskransen er altså ligeså forskellig som vores ydre kønsdele - og så ændrer den sig også med alderen. Fra krop til krop og fra kvinde til kvinde er vi alle forskellige - og det helt samme gælder vores underliv!
I sjældne tilfælde kan man godt være født med en hinde. Ca. 1 ud af 1.000 kvinder fødes med det, man kalder en fuldstændig hinde eller membran, og det kan blive ret problematisk - særligt når man får menstruation. Hvis man har en fuldstændig hinde, vil det nemlig forhindre blodet i at løbe ud af kroppen. Derfor er en operation ofte nødvendig hos kvinder, der har en fuldstændig hinde.
2) Ens jomfruhinde kan springe ved gymnastik, ridning eller brug af tampon
Der er ingen hinde, der springer, og fordi kønskransen er elastisk, sker der ikke særlig meget ved at dyrke gymnastik, gå til ridning eller bruge tampon!
3) Man vil altid bløde ved første samleje. Det vil også gøre ondt.
Nogle oplever at bløde. Andre oplever ikke at bløde. Begge dele er lige normalt. Lene Stavngaard, national chef i Sex & Samfund, forklarer: “De fleste kvinder bløder faktisk ikke første gang, og hvis man bløder, er det ikke nødvendigvis udvidelsen af kønskransen, der er årsagen. Der kan være mange andre årsager til at man bløder ved samleje.”
Det er altså meget forskelligt fra kvinde til kvinde, og det kan også skyldes forskellige årsager. Grunden til, at man kan komme til at bløde lidt ved et samleje, kan skyldes, at der kan komme små rifter på slimhindefolden, når kønskransen giver sig. Fordi kønskransen er elastisk, vil den ikke forsvinde efter et samleje. Den forbliver der og går ikke i stykker.
Man hører tit, at det kan gøre ondt at have sex - også det, er der forskellige årsager til. Ens bækkenbund består af flere muskellag, og når man er nervøs, spænder man tit automatisk op i kroppens muskler. Hvis man derfor er meget nervøs inden et samleje, kan man let komme til at spænde op i musklerne i bækkenbunden, og derfor kan nogle opleve flere smerter end andre under sex (fra bogen "Glæden med Skeden", Nina Brochmann og Ellen). Nogle gange gør det også ondt, hvis man ikke er tilstrækkelig lubrikeret (“våd”) - for så har man nemlig tørre slimhinder. For at mindske smerter under et samleje er det altså vigtigt at slappe godt af og huske sig selv på at give kroppen tid til at få lyst.
4) Man kan se på en kvinde, om hun har haft sex eller ej
Såkaldte jomfrutjek er gennem forskning blevet bevist til at være ukorrekte. Man kan ikke se forskel på en kønskrans hos en kvinde, der har haft sex og en kvinde, der ikke har haft sex. Ens seksuelle erfaring kan altså ikke ses ud fra formen eller udseendet på ens kønskrans.
5) Jomfruhinden definerer en kvindes værdi og hvor “ren” hun er
Generelt gennem flere århundreder har særligt kvindens kønsorganer været underlagt tabuer og skam. Selve ordet jomfruhinde fortæller om, at jomfruelighed er en intakt hinde. Hvis den forsvinder, forsvinder kvindens rene moral (fra bogen "Glæden med Skeden", Nina Brochmann og Ellen).
En urørt kvinde er altså en ren kvinde, og den fortælling har holdt ved i flere år frem. I nogle lande har fortællingen aftaget. I andre lande forbliver det en stærk del af kulturen. Begrebet er stærkt socialt konstrueret (fra bogen "Mødommen", Gry Stevens Senderovitz og Jørgen Lange Thomsen). Kvindekroppen kontrolleres af en myte. Selv måden, vi italesætter det, bærer præg af det.
Se bare på det faglige ord “deflorering”: her sammenlignes kvindens kønskrans med en urørt blomst (fra bogen "Glæden med Skeden", Nina Brochmann og Ellen). Begrebet betegner altså kvindens første samleje, hvor “blomsten” visner! Hvis man tillægger en myte en så stærk social værdi, og gør den afgørende for en kvindes status, begrænser vi en kvindes seksualitet og selvbestemmelse. En myte definerer ikke en kvindes værdi, morale eller “renlighed”. Vi skal blive bedre til at bruge sproget korrekt og aflive myten, der til stadighed sætter sit præg på nogle af de ord vi bruger!
6) Jomfruhinden kan rekonstrueres ved en operation
Siden der ikke findes en hinde, der kan bristes, er det altså ikke muligt at rekonstruere det. I Danmark laves der ikke rekonstruktion af jomfruhinder i det offentlige sundhedsvæsen. Der er dog alligevel privatklinikker, der udfører et kirurgisk indgreb, hvor lægen gør hullet til skeden mindre ved at sy slimhinderne sammen. RED Center Mod Æresrelaterede Konflikter har udarbejdet en side, der behandler fakta om mødommen, her gør de det tydeligt, at de såkaldte “rekonstruktioner” ikke kan garantere blødning ved samleje efterfølgende. De fremhæver også nogle af de risici, som er forbundet med den type operationer, det kan blandt andet være infektion, blødninger, dårlig heling af sår og ar.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) ønsker at aflive myter omkring om jomfruhinden med et lovforslag, der skal forbyde læger at medvirke til konstruktionen af kunstige jomfruhinder. Bliver lovforslaget vedtaget, foreslå regering at loven træder i kraft 1. juli 2019.
Der er dog en del eksperter, der er uenige i, hvorvidt lovforslaget reelt vil hjælpe med afmystificering af jomfrubegrebet. Lene Stavngaard fortæller, at Sex & Samfund de “langt hellere støtter op om, at man udbreder viden og sørger for at have en dialog med de mennesker, som praktiserer jomfrukultur” og understreger, at “dialog og oplysning er vejen frem fremfor et forbud”.
Dansk Selskab For Obstetrik og Gynækologi (DSOG) fastholder i deres høringssvar til lovforslaget at antallet af kvinder, der efterspørger en sådan rekonstruktion er meget lav, og at et forbud vil gøre større skade end gavn for disse kvinder. DSOG er derimod fortaler for en bred oplysningskampagne, der skal bekæmpe ”ideen om hymen og dens fortræffeligheder i forbindelse med første samleje florerer”.
De understreger vigtigheden af at målrette oplysninger til drenge og mænd såvel som piger og kvinder.
Hvorfor er det vigtig at prikke hul på myten om jomfruhinden?
Asiya:
Den kvindelige seksualitet har historisk set været indhyllet i mystik og underprioriteret som et forskningsfelt. Selvom myter om den vandrende livmoder, hysteri og det urene menstruationsblod er aflivet, lever tusindvis af kvinder stadig med en fejlagtig forståelse af deres kroppe og seksualitet.
Myten om den såkaldte ”jomfruhinde” er en del af en større debat om kvindens ret til at bestemme over egen krop. Kvinder verden over kæmper fortsat for retten til fri abort, samtykkelove, der skal sikre dem retfærdighed, og imod ”period poverty” – hvorigennem piger og kvinder afholdes for at leve deres liv fuldt ud, fordi de ikke har råd eller adgang til menstruationsprodukter. Derfor er det vigtigt at tænke ”jomfruhindens-myten” ind i et bredere oplysningsprojekt, der skal sikre piger og kvinder en stærk forståelse af egen krop, seksualitet og rettigheder
Shabnam:
Fordi det har betydning for ens sundhed og seksualitet. At lære om og have interesse for ens egen egen krop er hverken umoralsk eller forkert. Jeg synes, det er vigtigt, at vi afliver myten om jomfruhinden, fordi myten om en jomfruhinde fortæller unge kvinder, at de skal forholde sig passivt til en del af deres krop, som ellers er en vigtig del af deres kvindelighed. Myten har fastholdt kvindekroppen under stærk kontrol af et socialt konstrueret begreb, som bygger på tabu og skam. Det er forkert, og det er aldrig en skam at være nysgerrig på sin kvindekrop og sit underliv.
Ens sundhed er vigtig, og den skal ikke begrænses af en myte, som bygger på et misforstået koncept om, at en kvinde ikke kan gå op i sin egen sundhed og have et kendskab til sin kvindekrop forud for et ægteskab. Jeg håber, at man ved at aflive myten om jomfruhinden kan få flere piger og kvinder til at eje deres egen kvindelighed, krop og seksualitet.
Bogliste til de nysgerrige
"Glæden med Skeden", Nina Brochmann og Ellen Støkken Dahl
"Mødommen", Gry Stevens Senderovitz og Jørgen Lange Thomsen
"Kvinde kend din krop", Tiderne Skifter (2013).
KÆRLIGHED. Dette forår har Mino Views valgt at kaste et blik på kærligheden, og dette indlæg, du sidder og læser nu, er en del af vores anden udgivelse "Kærlighed". Vi elsker bøger, os selv, ghettoen, og så kigger vi nærmere på problematikker fra et minoritetsperspektiv. Det handler om alt fra ægteskab til myten om jomfruhinden. Du kan finde mere fra "Kærlighed" forneden. Tak fordi du læser med. Kh redaktionen <3
