Børn bruger modersmål til hemmelige koder
Ying Chen
Ph.d. peger på problemer med modermålsundervisning blandt minoritetsbørn.
En ph.d. fra 2016 peger på, at nogle børn bruger deres modersmål til at tale i hemmelige koder med andre på samme sprog. Illustration:
I dag er der – i modsætning til tidligere – stor faglig enighed om, at det er en fordel at kunne tale mere end ét sprog flydende fra barnsben. Der er dog forskel på, hvordan folk lærer et nyt sprog, hvor meget de bruger det, samt hvad de bruger det til.
Spørgsmålstegn ved modersmålsundervisning
En ph.d.-afhandling fra 2016 af professor ved Center for Mellemøststudier ved SDU Jalal el Derbas peger på en række problemer i forhold til den måde, nogle elever med mellemøstlig baggrund bruger deres sprogkompetencer i arabisk på.
Her konkluderer forfatteren, at visse skoleelever bruger deres sprogkundskaber i arabisk til at chikanere og mobbe andre elever. En del af chikanen er rettet mod somaliske elever, men også til tider mod læreren, hvis vedkommende ikke forstår arabisk.
Kravet om modersmålsundervisning blev fjernet fra folkeskoleloven i 2001. Ifølge El Derbas findes der dog stadig lignende programmer på en række fri-, privat- og weekendskoler. Her er der dog retningslinjer i forhold til, hvordan man tilrettelægger denne undervisning.
“Alle skal tale dansk i alle fag undtagen modersmålsundervisningen,” siger Ayub Chahine, der er skoleleder på Al-Salahiyah Skolen i Odense.
Formelt set findes der altså nogle klare rammer inden for området.
Marginalisering og isolation
Omfanget af dette fænomen begrænser sig dog ikke kun til skolerne. Ifølge El Derbas spiller det sociale nærmiljø, altså gademiljøet samt attituderne i visse hjem, også en vis rolle i forbindelse med de holdninger og det ordforråd, som nogle elever tager med sig i skole.
“Det er ikke nødvendigt for én at deltage i formelle arabisktimer for at lære arabisk. forbindelse med den gruppe, jeg fokuserede på, kommer de fortrinsvist fra en ghetto og de socialiserer indbyrdes og bruger arabisk i deres nærområde og lokalmiljø”.
El Derbas fremhæver derudover en generel følelse af marginalisering og isolation blandt visse unge med minoritetsbaggrund som en vigtig faktor. Alt dette får, ifølge El Derbas, visse elever med arabisk/palæstinensisk baggrund til at sparke nedad i forhold til andre etniske grupper.
Mulig løsning
El Derbas peger blandt andet på at genintroducere modersmålsundervisningen i folkeskolerne. Målet med dette ville være at skabe mere kontrollerede forhold samt i højere grad at inddrage og forbedre elevernes sproglige evner i selve undervisningen på de skoler, hvor dette ellers er et problem.
Ifølge El Derbas er målet med dette også:
“At bibringe en positiv brug af sproget, i stedet for bare at bruge det som en hemmelig kode blandt eleverne”.
Han nævner også muligheden for gennem sprogundervisningen “at fokusere på bredere humanistiske temaer og emner i stedet for bare at bruge det som en hemmelig kode mellem eleverne”.
Dette berører primært folkeskolerne og ikke de muslimske friskoler. Der er dog forskel på omfanget samt karakteren fra ét boligområde til et andet. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra en arabisk lokalforening i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel.
