Er det muligt at finde en kærlighed til naturlivet som inkarneret bymenneske?
En guide til vandreture for nybegyndere - af en nybegynder.
Det er en typisk dansk septemberdag. I løbet af den sidste time har vejret vekslet mellem solskin, hagl og styrtende regn. Jeg trasker rundt ude på Amager Fælled, kold og våd, og tænker over, hvorfor i alverden jeg har meldt mig til et vandringstræningshold for begyndere. Holdet er delt i to: dem, som har styr på deres udstyr og kan udveksle vandrerygsække-relaterede historier med instruktøren, og udvekslingsstuderende, der hviner begejstret ad alting dansk. Jeg har i modsætning til dem aldrig været et naturmenneske. Faktisk er jeg overbevist om, at da mine forældre byttede deres simple, pakistanske landsbyliv ud med livet i en nordsjællandsk by, så havde det en genetisk effekt. Jeg finder en tryghed i bilernes larm og menneskemylderet inde i København, mens stilheden i naturen skræmmer mig. Men nu vil jeg gerne udfordre mig selv, bevæge mig ud af storbyens tryghed og lære at påskønne stilheden. Måske bliver jeg klogere på mig selv eller får en livsændrende åbenbaring ude i vildnisset á la Reese Witherspoon i Wild.
Den store spirituelle oplevelse må vente til en anden gang, for nu handler det om at finde ly fra regnen. Instruktøren guider os til et af de mange shelters, som Naturstyrelsen har opført i natur- og skovområder. Shelters varierer i størrelse og form. Det her ligner mest en træhytte, der aldrig blev bygget færdigt. Her blandt insekter, kryb og efterladt skrald kan man nyde sin frokost eller tilbringe en nat. For når man er ude i naturen, skal man kunne mærke naturen på sin krop. Selvfølgelig er der alverdens forskel mellem flerdags bjergvandring i alperne og en formiddagstur på Amager Fælled. Den her guide er til bymennesker som mig selv, der næsten aldrig gør brug af friluftsmulighederne i deres nærområde og ikke rigtig ved, hvad Gore-Tex er.
Fra en vandretur på Amager Fælled i september. Foto: Irtiqa Iqbal
Naturstyrelsens årsrapport fra 2017 viser at deres mål om at; ”flere skal opleve naturen på Miljø- og Fødevareministeriets arealer som ramme for deres friluftsliv” kun blev opfyldt med 20 pct. Det viser, at flere kunne have gavn af at udskifte lørdagsbrunch med en tur til et af de mange naturområder rundt omkring i landet. Og dog er det svært ikke at tænke over, hvor mange brunch-pandekager jeg kunne havde spist for de 600 kr., som begynderholdet har kostet. Derfor vil jeg gerne gøre den tjeneste at videregive den smule visdom, jeg fik opsamlet til dig, der sidder med et ønske om at udforske naturen:
Find en regnjakke frem eller invester i én. Den er god til alt fra grå efterårsdage, vandreture og en mudderplaget Roskilde-uge.
Medmindre du har tænkt dig at lægge ud med en tur til Møns Klint, så er det ikke nødvendigt med vandresko. Måske har du ligesom jeg et par løbesko liggende bagerst i klædeskabet fra den gang, jeg troede, jeg kunne løbe et halvmaraton, bare fordi jeg havde deltaget i DHL.
Har du planer om en længere tur på egen hånd, så er det en god idé at have kompas og kort med. Og nej, jeg mener ikke de apps, du har på telefonen, men de gode gammeldags versioner, der fortsat virker, når telefonen svigter.
Overtal, bestik eller tru nogen venner til at tage med dig. Naturens ro og stilhed er overvurderet, det er langt bedre at have nogen med, der vil grine med (og af) dig, når du har forvekslet øst med vest og er faret vild.
Selvom vinteren er årstiden for indendørsaktiviteter og komfort i hjemmet. Så er der også noget fristende ved at tage en pause fra juleræset, eksamensstressen, og den nagende følelse af utilfredshed nogle af os oplever, når vi skal gøre status på endnu et år. Der er noget betryggende ved at gå blandt nøgne træer og visne blade og vide, at de vil blomstre igen. Måske er jeg kommet tættere på den spirituelle oplevelse, jeg søgte.
